Sol og Strand Feriehusudlejning

Bureauassistent til Sol og Strand i Bjerregaard ved Ringkøbing Fjord

Er det at være serviceminded en naturlig del af dit DNA, har du let til smil og et godt og smittende humør?  Vil du gå den ekstra mil for at skabe de perfekte rammer for en uforglemmelig ferie for vores mange feriegæster? Så er det jo lige dig, vi går og leder efter!

 

Ferie med det gode hjerte - en fondsejet virksomhed med fokus på service og gode oplevelser

Sol og Strand er en dansk fondsejet virksomhed, som udlejer feriehuse i hele Danmark, og som giver størstedelen af overskuddet videre til velgørende formål og lokal forankring. Vores virksomhed ligger der, hvor vores gæster er, nemlig i det danske kystnære ferieland, hvor medarbejderne på vores 21 lokalbureauer hver dag gør deres yderste for at sikre en høj service og gode oplevelser ikke blot for vores feriegæster men også for de mange ejere af feriehusene.

Vores lokalbureau i Bjerregaard ligger i den sydlige del af Ringkøbing Fjord og består idag af seks medarbejdere. Vi brænder for at levere en kundeservice ud over det sædvanlige i husejernes og feriegæsternes møde med Sol og Strand, og det håber vi, at du vil være med til.

 

En spændende og afvekslende hverdag med masser af kundekontakt 

Som bureauassistent er du en meget vigtig spiller. Opgaverne er både udfordrende og afvekslende, og vi tør godt garantere, at der ikke er mange dage, der er ens. Nogle af opgaverne, som du tager del i, er:

  • Rådgivning og servicering af vores feriegæster og sommerhusejere – både ved personlig henvendelse på bureauer, telefonisk og på mail
  • Udlejning af feriehuse - primært til tyske, danske og skandinaviske gæster
  • Løsning af administrative opgaver som fx lettere bogføring, reklamationsbehandling og kategorisering af feriehuse
  • Planlægning og styring af rengøringer, samt klargøring og tilsyn af feriehuse.

 

Hvem er du, og hvad brænder du for?

Vores motto er 'Ferie med det gode hjerte', og det gør vi meget for at leve op til! Derfor er det meget vigtigt for os, at du er serviceminded helt ind til benet, at man kan stole på dig, og at du har hjertet med i det, du gør.  Vi lægger desuden vægt på, at du har en positiv tilgang til det meste, et smil der smitter, og at du aldrig er bange for hjælpe til eller tage fat, når nogen har brug for en ekstra hånd.

Du har gode kompetencer inden for administration og drift, og kommer du med relevant erfaring, f.eks. fra turist-, detail- eller servicebranchen er det en fordel.  Derudover har du en god IT-forståelse, du er vant til at bruge Microsoft Office-pakken, du er ikke bange for at sætte dig ind i nye IT-systemer. Du skal desuden kunne tale, forstå og skrive både dansk og tysk, ligesom du taler og forstår engelsk, norsk og svensk på turistniveau.  

Som person er du god til at holde mange bolde i luften, og så er du en ørn til at planlægge og prioritere din arbejdsdag på en systematisk måde. Du har desuden kørekort til personbil, og du kan fremvise en straffeattest. 

 

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig en meningsfyldt job, hvor du kan gøre en forskel - både for feriegæster, husejere, dine kolleger og for lokalområdet. Du bliver en del af et uformelt og humørfyldt team, hvor vi brænder for den gode oplevelse.

Stillingen er en fuldtidsstilling, og lønnen forhandles efter kvalifikationer. Du skal være indstillet på, at du bliver en del af en vagtplan, og at du derfor også kommer til at arbejde i weeekender og på helligdage. Du skal desuden regne med et større antal timer i sommerhalvåret end vinterhalvåret.

 Har vi fanget din interesse, så send ansøgning, CV, straffeattest og andre relevante papirer hurtigst muligt, vi holder nemlig samtaler løbende.

Del på:

Region:

  • Region Midtjylland

Jobtype:

Fast

Arbejdstid:

Heltid

Tiltrædelse:

Snarest

Arbejdssted:

Bjerregaard

Yderligere oplysninger fås hos:

Kontoradresse:

Kirksvej 1 6960 Hvide Sande